Værelser og faciliteter

Bastrupgaard Bed & Breakfast kan tilbyde 2 hyggelige, nyistandsatte værelser med egen indgang beliggende på 1. sal. Begge værelser er indrettede i sommerlig landstil med lyse og venlige farver. Værelserne er udstyrede med dobbeltsenge, trådløst internet, sengetøj, dyner, puder og tæpper. Desuden er der eget TV på det ene af værelserne.

De to værelser deler et lyst og rummeligt badeværelse samt et hyggeligt tekøkken og opholdsrum. I køkkenet finder du køleskab, kaffemaskine, elkedel, microovn og service til 6 personer. Der er kaffe og te til fri afbenyttelse, ligesom her er mulighed for at slappe af i sofaen, se tv, høre radio eller nyde morgenmaden i ro og mag ved spisebordet. Som gæst kan du vælge selv at lave morgenmad, men morgenbuffet med hjemmebagt morgenbrød kan også arrangeres efter aftale.

Når du overnatter på Bastrupgaard Bed & Breakfast, er du desuden meget velkommen til at benytte den store, smukke have, der har udsigt over sø og marker. Her kan du slappe af og nyde formiddagskaffen på den hyggelige terrasse, når vejret er til det. Havemøbler, bolde og havespil mm. står til fri afbenyttelse. Herudover er der garageplads til cykler og motorcykler, ligesom der er mulighed for at leje en tandemcykel og tage ud på små ture i det vestjyske.

Alt i alt indbyder Bastrupgaard Bed & Breakfast til afslapning og hygge. Så trænger du til en pause fra det hektiske byliv og hverdagens stress, er her en helt unik mulighed for at koble af og nyde livet i smukke, rolige omgivelser.

Rygning og husdyr frabedes.